Langdragets vuggestue består af en enkelt gruppe med 13 børn, som kaldes Krudtuglerne. Vi er tre faste medarbejdere på stuen.
Vi har vores egen lille ende af legepladsen, og bruger samtidig rigtig meget den store legeplads med de største børn sammen med børnehaven. I det hele taget har vi et meget tæt samarbejde med børnehaven, hvilket letter børnenes overgang, når de fylder tre år, fordi de i forvejen har kendstab til andre børn og medarbejdere i huset.

